Kost- og sundhedspolitik
Indledning
Vi er bevidste om, at der er en helt tydelig sammenhæng mellem mad, motion, sundhed, trivsel og læring. Det er af afgørende betydning, at børn i skolealderen får en sund kost, er fysisk aktive og i det hele taget lever et sundt liv og trives, for at indlæringsevnen styrkes.
Grundlæggende er det forældrenes ansvar, at barnet udvikler gode kost- og sundhedsvaner.
På Egebakkeskolen er vi dog også bevidste om, at vi bidrager til disse, og derfor ønsker vi at synliggøre vores holdninger på kost-, alkohol-, og sundhedsområdet.
Forældrene
- Vi forventer at eleverne møder undervisningsparate. Det vil i denne sammenhæng sige, at de er veludhvilede, har fået morgenmad og har en sund madpakke med.
- Vi opfordrer forældrene til at lade barnet cykle til skole.
- Ved fødselsdagsfejringer på skolen og i SFO opfordres forældre til at tænke i sunde alternativer til slik eller kage.
Skolen
På skolen prioriterer vi, at spisepausen bliver en hyggestund med tid til at spise. Eleverne spiser i klasserne i tidsrummet 11.30 – 11.45, hvor der er en lærer til stede (de mindre klasser udvider i praksis spisepausen efter behov.)
- Eleverne har mulighed for at opbevare deres madpakke i køleskab.
- Der er adgang til frisk vand
- Der kan bestilles skolemælk
Undervisningen
Alle klassetrin har to ugentlige idrætstimer. Dog har 4.kl. og 6.kl. tre idrætstimer. Desuden deltager Egebakkeskolen i Skolernes Motionsdag og har en årlig idrætsdag.
Klynge A
- Vi arbejder med emnet i fagene natur/teknik, dansk og idræt
- Bevægelse inddrages i fagene i forbindelse med den musisk/kreative tilgang til undervisning
- Eleverne skal være ude i frikvartererne, for at de kan bevæge sig og bruge deres krop
Klynge B
- Vi har en idrætsdag for trinnet
- 4. klasse har hvert år et sundhedsemne over to dage
- Bevægelse inddrages i fagene, på fagdage og i emneuger
- Vi har fokus på, at eleverne har gode madpakker med. Særligt fokus i 6. klasse
- Eleverne skal være ude i frikvartererne, for at de kan bevæge sig og bruge deres krop
Klynge C
- Vi oplyser og taler med elever og forældre om sundhed og madpakker
- I naturfagene arbejder vi også med kost og sundhed
- Vi underviser i det timeløse fag: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Festligheder
Til skolefest, sommerkoncert og andre arrangementer skal der altid være mulighed for et sundt valg som f.eks frugt, grønt og smoothies. Der sælges ikke slik.
Begrænsninger
Kager, slik, chips og lign. er forbundet med ganske særlige lejligheder på skolen eller i klassen og hører ikke hjemme i daglige/ugentlige sammenhænge. Derfor er traktementet til evt. hyggeordninger frugt, grønt, boller eller andre sunde alternativer.
SFO
Vi hjælper børnene med at huske at spise deres eftermiddagsmad og drikke vand i løbet af dagen. De yngste børn har fast spisetid, som bliver gjort til en fælles hyggestund.
Vi opfordrer forældrene til at give børnene sund mad med i madpakken. Vi opfordrer hver dag alle børn til aktiviteter/motion udendørs eller i hallen. Desuden har vi en fast ugentlig ”udedag,” hvor al aktivitet foregår udendørs, for at børnene bevæger sig og bruger deres krop.
Inspiration
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Se desuden: