Antimobbestrategi
Definition på mobning
En person bliver mobbet når han eller hun ved gentagne handlinger over en vis tid føler sig udsat for fysisk, psykisk og / eller verbal overlast. Det foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra.
Mobning kan opstå, når stemningen i en klasse er præget af utryghed og usikkerhed. Det bliver den negative og dårlige opførsel – ofte rettet mod én eller flere klassekammerater – som klassen bliver fælles om. Måske præget af fejlfinderkultur og manglende respekt for klassekammerater.
Det kan blive ”normalt” at tale grimt, nedsættende og hårdt til hinanden, at gøre grin med hinanden, at holde hinanden udenfor og endda være onde mod hinanden. Det accepterer vi naturligvis ikke på Egebakkeskolen, og vil altid sætte ind, hvis ovenstående skulle ske.
Digital mobning
Digital mobning kan defineres som krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn udsættes for gennem sociale medier.
Mobning og chikane på nettet er ofte ledsaget af den mobning der f. eks. foregår i skolen. Den digitale mobning kan foregå døgnet rundt, der er ikke noget fristed. Gennem information og oplysning underviser vi vores elever i god digital adfærd. Skulle vi alligevel få kendskab til digital mobning eller konflikter på sociale medier, vil vi altid rette henvendelse til de involverede elever og deres forældre, så vi kan få tingene løst i fællesskab.
Forebyggelse af mobning
Før hvert skoleårs start afholdes teammøder, hvor klasseteamet fastlægger klassens samværsregler. Det kan f.eks. omhandle:
- sprog
- adfærd
- normer
- trivsel
- aftale om en mulighed for et bestemt ”stopsignal”
De endelige regler for klassen udarbejdes sammen med eleverne, og reglerne hænges op i klassen. Reglerne præsenteres på det første forældremøde. Vi ønsker at alle børn arbejder på at skabe en positiv ”vi-fornemmelse” i klassen, så ingen er udenfor og børnene lærer at være forpligtet på deres klassefællesskab. Ud over det daglige arbejde med klassens trivsel, anvender skolen årlige trivselsundersøgelser, som et systematisk værktøj at kortlægge trivsel/mistrivsel på. Hvert andet år laver vi en UMV, som kortlægger elevernes oplevelse af undervisningsmiljøet.
Alle lærere griber ind overfor tiltag til mobning, og refererer til klasseteamet.
Hvad gør vi for at fremme elevernes generelle trivsel?
Arbejde med trivsel foregår på mange og varierede plan. Vi har flere fællesarrangementer på tværs af skolen, et af formålene er at skabe tilhørsforhold og tryghed, som er med til at danne et grundlag for trivsel.Det daglige trivselsarbejde består bl.a. af at udvikle elevernes sociale kompetencer i de sammenhænge hvor det giver mening. f.eks. gennem samtale og fokus på at lære og løse konflikter på en konstruktiv måde.
For at nævne andre tiltag der også er en del af trivselsarbejde på skolen, er det f.eks. venskabs-uge, bevægelse for indskolingen, venskabsklasser, morgensang, skolefester og andre elevarrangementer, tilbud om forebyggende trivselsforløb, aktiviteter på tværs af klasser, fokus på at styrke elevernes faglighed i vores Styrkecenter og mulighed for at inddrage skolens trivselsvejleder til forløb på både individ-, gruppe- og klasseniveau. Skolens elevråd kan også sætte mobning på dagsordenen, og bidrage til et fælles fokus på hele skolen.
Handleplan ved mobning
Ved mistanke om mobning gribes straks ind med kontakt til klasseteam eller skoleledelse. Hurtig og effektiv handling er vigtig, når man står med akutte problemer.Der gennemføres strukturerede samtaler med offeret, herunder opfølgningssamtaler og aftaler sammen med barnets forældre.
Individuelle samtaler med mobberen (mobberne) – ved gruppemobberi afholdes også gruppesamtaler. Dette foregår i samarbejde med forældrene. Ved samtalerne gøres følgende klart:
- at man ved, hvad der er foregået
- skolens holdning til mobning præciseres
- hvad skolen har tænkt sig at gøre i det konkrete tilfælde
- der laves aftaler med mobberen – disse skrives ned
- der bliver sat fokus på ham/hende
- støtte til at ændre adfærd
Der kan hentes hjælp fra Egebakkeskolens trivselsvejleder.
I tilfælde af groft mobberi og gentagne brud på indgåede aftaler kan sanktioner komme i anvendelse (f.eks. hjemsendelse, forældre indkaldes til møde, samarbejdsaftale).
De voksnes ansvar
Pågår der mobning er det de voksne omkring børnene, der skal finde løsningerne. Her følger de forventninger, der er til de respektive voksne.
Skolebestyrelsen udstikker rammerne:
- laver principper for mobning.
- medvirker til at der skabes nødvendige rammer for at principper, tænkning og handling kan realiseres i overensstemmelse hermed.
- arrangerer temamøder for forældrene om mobning.
Forældrene har ansvaret for elevens opførsel og trivsel:
- forældrene styrker deres børns selvværd eller selvfølelse.
- forældrene deltager konstruktivt i skole-/ hjemsamarbejdet.
- forældrene lærer deres børn at forskellighed er en berigelse.
- forældrene lærer deres børn at respektere, acceptere og tage hensyn til andre.
Skolens ledelse har det daglige ansvar:
- sikrer at der i alle klasser arbejdes med sociale kompetencer.
- sikrer at materiale vedr. mobning er tilgængeligt både til brug i klasserne og sammen med forældrene bl.a. i samarbejde med AKT-lærere.
- sikrer at der er et fornuftigt tilsyn med elevernes aktiviteter i frikvartererne.
- sikrer at der findes en fælles handleplan, som kan anvendes såvel på skole- som på klasse/gruppeniveau.
Skolens medarbejdere har medansvar for positiv trivsel:
- alle medarbejdere arbejder målrettet på at udvikle de sociale kompetencer i klassen/ gruppen/ hos den enkelte.
- forskellige børn skal mødes forskelligt.
- følger handleplan for forebyggelse af mobning.