Musik

Kreativitet

Viden

Tryghed

Fællesskab

Egebakkeskolen –

et godt og trygt sted

På Egebakkeskolen er det vigtigt for os, at alle børn trives.
Derfor arbejder vi hver eneste dag på, at alle børn føler sig mødt af dygtige, kompetente og tydelige voksne, som brænder for børn og deres faglighed.

 

Desuden vægter vi en ambitiøs og kreativ faglighed, som udfordrer den enkelte.
Vi har gode fysiske rammer med store, lyse, tidssvarende undervisningslokaler – og masser af grøn udenomsplads til leg i frikvarterer og efter skole i SFO og klub.
Vi har en klassekvotient på 24 elever og optager hvert tredje år to 0. klasser.

 

Vores elever kommer fra den vestlige del af Århus – primært fra Brabrand, Tilst, Skjoldhøj og Holmstrup.
Vi lægger vægt på, at skolen er et forpligtende fællesskab og forventer, at forældrene er indstillede på at arbejde med på en god skolegang for hele klassen og hele skolen. Vi er en fri grundskole med rødder i dansk kultur, og driver skole ud fra et kristent livssyn på et folkekirkeligt grundlag.

 

Alle medarbejdere har i fællesskab udarbejdet en kerneopgaveformulering, som er rammen for vores arbejde på Egebakkeskolen. Den lyder således:

Egebakkeskolens kerneopgave er at møde, danne og udvikle livsduelige børn gennem læring og det forpligtende fællesskab, så de med mod kan indgå engageret og ansvarsfuldt i den verden, de er en del af. 

Følg med i vores hverdag på Facebook

Det er så fantastisk at se den måde, I møder børnene på.….

Vi er så taknemmelige for det arbejde, I gør i det daglige, og tak for alt det I gør for vores unger og deres selvværd og selvtillid.

Forældre i 8.kl.

Det er så fantastisk at se den måde, I møder børnene på. Det er så tydeligt at se, hvor godt de har det med hinanden og med jer.

Mor til barn i 4.kl.

De yngste

Klynge A

De mellemste

Klynge B

De ældste

Klynge C

To top